Debat og politik

Bliv ikke vaccineret på Islev Bibliotek!

Debatindlæg af Jan Gralle, læser og borger i Rødovre 

Mit 3. stik, hurra. Men desværre en dårlig oplevelse i Region Hovedstadens vaccinationscenter på Islev Bibliotek.

Der var mindst 6 indkaldt på samme tid, fx 18.40, 18.50 eller 19.00. Og der var 2 til at stikke! (med andre opgaver samtidig).

Det betød mindst en times ventetid udenfor og meget tæt-stående stolerækker indenfor (selvom den meget venlige og effektive praktisk ansatte sagde, at der ikke er afstandskrav længere).

De ansatte gjorde deres bedste med de mange ventende, og stemningen var fin i den halvanden time, jeg var der, men jeg tænkte flere gange: Tag dog i KB-hallen, hvor et privat firma er klar med masser af plads, god afstand, og masser af vaccinatører!

Kommentarer