Ny omfattende forskningsrapport bestilt af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund viser, at 17,5 procent af danske eliteatleter er i risiko for at udvikle spiseforstyrrelser. Resultaterne viser, at der er behov for at aftabuisere området og fastholde fokus på trivsel i dansk eliteidræt.

Trænere, atleter og holdkammerater henvender sig i stigende grad til Team Danmark for at få hjælp til at håndtere spiseforstyrrelser. At spiseforstyrrelser i eliteidrætten finder sted har længe være kendt, men for at kunne sætte ind, hvor behovet for hjælp er størst, har Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) nu fået sat tal på omfanget.

Den nye rapport, som er udarbejdet af forskere ved Syddansk Universitet (SDU) og Linnéuniversitetet i Sverige, viser, at 4,6 procent af de adspurgte rapporterer en diagnosticeret spiseforstyrrelse. Det svarer til niveauet i den almene, danske befolkning.

Samtidig viser rapporten, at 17,5 procent af eliteatleterne udviser symptomer på spiseforstyrrelse – fra milde symptomer som optagethed af sund mad og utilfredshed med kroppen til svære symptomer som opkastninger og forstyrret kropsopfattelse.

Hos Team Danmark mener administrerende direktør Lone Hansen, at tallet er for højt, og at der skal sættes yderligere ind, for at hjælpe de udsatte atleter.

”Alle i drættens verden skal tage det meget alvorligt, når så mange atleter er i risikozonen. Derfor er forebyggelse og tidlig opsporing med henblik på behandling hamrende vigtigt. Sammen med trænere, forbund og atleter skal vi blive dygtigere til at fokusere på trivsel og tale om spiseforstyrrelser og håndtere de udfordringer, der relaterer sig til spiseforstyrrelser. Ingen skal håndtere sådan et problem alene,” siger Lone Hansen.

Den holdning bakkes op i DIF, hvor administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen, ligeledes ser alvorligt på udfordringen med spiseforstyrrelser i eliteidrætten:

”Vi ser med stor alvor på de tal, som forskerne viser os, og er meget opmærksomme på, at idrætten er en udsat sektor, hvor kropsidealer og vægt spiller en afgørende rolle. Vi vil fremover fokusere endnu mere på at nedbringe antallet af eliteatleter, der udviser symptomer på spiseforstyrrelser. Derfor har vi fx allerede indført trivselsansvarlige i vores 62 specialforbund. Desuden vil vi nedsætte en gruppe med både interne og eksterne eksperter, som skal komme med forslag til særlige indsatser på området, og så vil vi lave en oplysningskampagne. Alt sammen indføres med et mål om at skabe bedre trivsel idrætten.”

Tabu skal brydes

Rapporten dokumenterer, at det er svært for mange atleter at tale om problemer med kost og vægt. Det er et sted, hvor Team Danmark og DIF vil sætte ekstra ind for at aftabuisere området:

”Vi har en forpligtelse til at gøre en indsats for at nedbryde tabuiseringen, for det er helt afgørende, at vi taler åbent om de udfordringer, der er ved at være eliteatlet. Det kan også være svært for trænerne at henvende sig til en atlet, som man bekymrer sig om, og derfor skal vi kigge på, om vi kan give dem viden og redskaber, så de bedre kan spotte og hjælpe de atleter, der har behov for det,” siger Lone Hansen.

DIF og Team Danmark vil derfor i samspil med forbundene sætte fokus på, at spiseforstyrrelser er noget, vi taler om i idrættens verden og desuden kigge på, om der er behov for yderligere tiltag i f.eks. træneruddannelserne og i elitemiljøerne.

”Offentliggørelsen af rapporten er i sig selv første skridt i arbejdet med at bryde tabuet og sætte spiseforstyrrelser på dagsordenen. Nu har vi for første gang tal, der belyser problemernes omfang i eliteidrætten, og jeg ser frem til, at vi også får kigget på subeliten og idrætten generelt, ” siger Morten Mølholm Hansen. 

Rapporten ‘Spiseforstyrrelser i dansk eliteidræt’ kan hentes i sin fulde længde via linket nedenfor.

Fakta: Om rapporten

• 417 atleter har besvaret spørgeskemaet
• 51 procent af besvarelserne er fra kvinder og 49 procent er fra mænd
• Respondenterne repræsenterer 15 sportsgrene
• Aldersgruppen er 15-47 år 
• Rapporten er bestilt af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund
• Rapporten er udarbejdet af lektor og forskningsleder på Klinisk Institut, SDU, Mia Lichtenstein, og Anna Melin, docent og assisterende institutleder ved Linnéuniversitet, Växjö/Kalmar

Via Ritzau