Madfællesskaber med overskudsmad skaber sammenhold i almennyttige boligområder
Folkekøkken og kvindeklub i Værebro Park, morgenmadscafé og fællesspisning i Holbæk, mande-madklub i Gellerup og kvindeklub og lektiecafé i Vollsmose. Det seneste år er der etableret madfællesskaber i 11 almennyttige boligområder som led i projektet ’Madfællesskaber med Mening’ – og der er flere på vej.
Mødet med andre mennesker over et måltid kan gøre en stor forskel i arbejdet med at komme problemer som ensomhed og isolation til livs og styrke naboskab og sammenhængskraft i boligområder. Derfor har FødevareBanken og en række boligforeninger sammen opbygget madfællesskaber i 11 almennyttige boligområder over hele landet.
Boligområderne har – sammen med FødevareBanken – etableret og udviklet forskellige typer af madfællesskaber, der passer til beboernes ønsker og behov i netop deres område. Dette kan være en kvindecafé, et folkekøkken, en kulturklub, en lektiecafé mm. Fælles for dem alle er, at de starter i det små og lader madfællesskabet vokse i takt med at beboere, afdelingsbestyrelser eller medarbejdere i de boligsociale indsatser oplever værdien og vænner sig til at lave mad og udarbejde menuer ud fra de friske overskudsvarer som FødevareBanken leverer ugentligt.
”Vi kan se, at madfællesskaberne er meget forskellige afhængigt af boligområdets karakter, faciliteter, behov og interesser hos beboerne. Fællesnævneren for dem alle er, at mennesker mødes over mad. Det fantastiske ved at mødes i køkkenet omkring mad er, at det giver et fællesskab, hvor alle kan byde ind med noget – uanset hvor man står i livet. Mange beboere bliver introduceret til nye retter og madvarer som de aldrig har smagt før, ligesom de deler en masse viden om mad med hinanden”, udtaler projektleder hos FødevareBanken, Nina Bundgaard Holck.
Fællesskaber fremmer trivsel og sammenhængskraft
Forskning peger på, at beboere i udsatte boligområder føler sig mere isolerede og ensomme sammenlignet med befolkningen generelt fx pga. ledighed, lav indkomst, mangelfuld integration eller sygdom. I kølvandet på COVID-19, hvor isolation og ensomhed tilmed har vokset sig større, er der i høj grad behov for fællesskaber.
”Vi kan tydeligt se, at madfællesskaberne styrker beboernes trivsel og sammenhængskraften i boligområdet. Og vi oplever en stor – og kraftigt stigende – interesse for at skabe nære, blivende fællesskaber her på bagkant af Corona-nedlukningen. Et fællesskab og nærvær har en god effekt på ens trivsel – det er især vigtigt, hvis man står i en svær livssituation,” fortæller direktør i FødevareBanken Lea Gry von Cotta-Schønberg.
’Madfællesskaber med Mening’ projektet er støttet af Nordea-fonden og Lauritzen Fonden. Målet er, at 50.000 borgere i 45 almennyttige boligområder frem mod 2024 vil få glæde af de fællesskaber, der opstår, når man mødes og spiser sammen. En punktevaluering i projektet har vist, at madfællesskaberne styrker beboeres trivsel, og derud over oplever de frivillige at være med til at udvikle deres eget boligområde.
Om projektet siger Nordea-fonden:
’Madfællesskaber mætter både socialt og fysisk. FødevareBanken har fundet en god metode til at gøre overskudsmad til en samlende kraft, og derfor er vi glade for, at der er godt gang i arbejdet og opbygningen af gode, sociale relationer ude ved køkken- og langbordene i boligområderne. Vi glæder os til at se endnu flere spændende bud på givende madfællesskaber i de kommende år”, siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden, der støtter gode liv.
Madfællesskaberne bekæmper også madspild
FødevareBanken er en nonprofit organisation, som bekæmper madspild og madfattigdom i Danmark. Hver dag smides flere tons frisk overskudsmad ud i fødevaresektoren, hvilket udgør en stor belastning for miljøet. FødevareBanken sørger for, at overskudsmaden sikkert bliver leveret til dem, der har brug for det. I 2021 leverede FødevareBanken 1.572 tons frisk overskudsmad til 351 modtagerorganisationer i hele landet.
”Brugen af overskudsmad i madfællesskaberne taler direkte ind i den aktuelle dagsorden om bæredygtige og klimaansvarlige måltider. Vi ved, at både de frivillige og madfællesskabernes deltagere er stolte over at være med til at bekæmpe madspild. Sammen gør vi madspild til måltider,” afslutter Direktør i FødevareBanken Lea Gry von Cotta-Schønberg.
Madfællesskaber med Mening findes nu i en række kommuner:
– Kolding Kommune – ALFABO
– Odense Kommune –Boligsocialt Hus og Foreningen Respect
– Aarhus Kommune –Netværkshuset Gellerup/Røde Kors
– Ikast-Brande Kommune –Bomidtvest og Ikast Andelsboligforening
– Slagelse Kommunen – FOB og Slagelse Boligselskab
– Bagsværd Værebro – DAB
– Holbæk Kommune –Holbæk Boligselskab
– Rødovre Kommune –KAB
– Frederiksværk Kommune –Lejerbo
Kommentarer